Fäbod ved Rörsjön

Fäboder ser hyggelige ud. Men de er også praktiske både som værn mod dårligt vejr og som et sted at tilberede og spise sin frokost. Svenskerne tager ofte Trangiaen med på turen og laver varm mad i stedet for danskernes leverpostej og frikadeller. Inden vi kunne overtage fäboden måtte vi lige have afviklet en svensk storfamiliefrokost, hvor hovedretten var chili con carne.

Fåboden er også hyggelig fordi der ofte er bålplads foran og i vores tilfælde gav det en illusion af lidt varme i regnvejret. Da vi ikke er blevet helt svenske endnu stod menuen denne dag primært på dåseleverpostej og dåsemakrel.