Ingredienser til 4 personer:
Hovedret
- Laksefilet, 800 g
- Limefrugter, 2 stk, skal og saft
- Citron, 1 stk, saft
- Appelsin, 1 stk, saft
- Rapsolie, 1 dl
- Soyasauce, 60 ml
- Salt
- Peber
- Asparges, grønne, 2 bdt
- Smør
- Kartofler, 1 kg
Dip
- Røgeost, 175 g, uden kommen
- Creme fraiche, 75 g
- Salt
- Peber
- Purløg, hakket
Tilberedning:
Hovedret
Marinade laves af skal og saft af limefrugter samt saft af citron og appelsin. Det røres sammen med olie og soyasauce. Læg laksesiden i en stor plastpose og hæld marinaden over. Laksen marineres 1 time i køleskabet. Vend posen et par gange undervejs.
Asparges rengøres og evt brækkes bunden af hvis de er træede. Pak asparges i 2 pakker af alufolie med et par klatter smør i hver pakke.
Fisken krydres med salt og peber.
Tænd op i kuglegrillen og læg kullene i siderne. Rengør risten og smør med olie hvor fisken skal ligge. Læg evt. en stor kvist rosmarin over kullene. Læg aspargespakker på risten ovenpå kullene. Efter 5 minutter lægges fisken mellem kullene med skindsiden nedad. Hvis den er uden skind lægges den på alufolie. Sæt stegetermometer i fisken og lad den grille under låg indtil kerne-temperaturen er 55 ºC (ca 10 - 15 minutter). Under alle omstændigheder er asparges færdige efter 15 minutter. fra de blev lagt på.
Undervejs koges kartoflerne.
Dip
Røgeost røres med creme fraiche og smages til med salt, peber og hakket purløg.
Servering:
Server fisken med asparges og kartofler.
Brug dippen som en sovs der smelter.
Server en grøn salat og baguette til.