Ingredienser til 4 personer:
- 4 personer Kød fra 4-6 store kyllingelår med overlår, skåret i store tern uden skind
- 8 skalotteløg i både
- 4 fed hvidløg i grove stykker
- 2 laurbærblade
- 1 stilk rosmarin
- 2-3 »grene« timian
- ½ spsk tomatpuré
- 800 g blandede rodfrugter lidt svampe
- ½ fl rødvin med lavt garvesyreindhold
- salt
- peber
- 50 g smør
- 50 g mel
- lidt olivenolie
- lidt hakket persille
- kartoffelmos
Tilberedning:
Brun kødet let i lidt olie i en stor gryde, tilsæt løg og hvidløg, så de når at få et par min. uden at tage farve.
Tilsæt vin, laurbærblade, timian, rosmarin, tomatpuré, salt og peber.
Læg låg på og lad det småsimre i 15-20 min.
Klargør rodfrugterne og skær dem i grove stykker. Kom dem op til kødet og lad det simre videre, mens du i en anden gryde smelter halvdelen af smørret, tilsætter melet og laver en smørbolle. Jævn saucen let med smørbollen og lad det simre færdigt i yderligere 15-20 min.
Smag til med salt og peber og afrund evt. med en smørklat.
Det kan anbefales at spise kartoffelmos til.
[Kilde: Berlingske Tidende]