Ingredienser til 4 personer:
- 900 g. dyrekød fra bov eller kølle i tern
- Olie til stegning
- 1 løg i tern
- 1 fed hvidløg
- 5 dl. kraftig rødvin
- 5 dl. vand
- 0,7 dl. rødvinseddike
- 1 laurbærblade
- 1 tsk. peberkorn
- 4 enebær
- 2 hele nelliker
- Skal af ½ appelsin i store stykker
- 2 kviste timian
- 2 kviste rosmarin
- Gaze til krydderierne
- 1 spsk. hvedemel
- salt
- peber
- 100 g. tranebær
- 1 dl. akaciehonning
- 400 g. blandede svampe f eks. markchampignon østershatte shitake-svampe
- 1 fed hvidløg
- salt
- peber
- 0,25 bdt. hakket persille
Tilberedning:
Løg og hvidløg sauteres i olien, til de er klare. Skru op, tilsæt kødet og brun det godt. Mel drysses på og stegningen fortsætter yderligere et par minutter. Rødvin og rødvinseddike hældes ved, det koger lidt ned, vand hældes på. Enebær, nelliker og peberkorn pakkes i gaze og puttes ved sammen med resten af krydderierne. Koger til kødet er mørt 1-2 timer, afhængig af om det er bov eller kølle.
Tranebær varmes forsigtigt op i honning og stilles til side. Krydderiposen tages op af gryden sammen med appelsinskal og stilkene af timian og rosmarin. Saucen jævnes evt. Tranebærrene vendes forsigtig i ragouten, så de ikke går i stykker. Der smages til med salt og peber.
Svampe renses og ordnes i ensartede grove stykker. Lige før servering ristes de ved hård varme i olie, sammen med hvidløgene. De krydres med salt og peber, den hakkede persille vendes i. . Svampene anrettes i ragouten og henover.
Server kartoffelmos til - gerne med rodfrugter.