Ingredienser til 10 knopper:

  • Vand, håndvarmt, 150 g
  • Kefir/skyr/kærnemælk, 150 g
  • Maltsirup (evt mørk sirup), 31 g
  • Sukker, 28 g
  • Salt, 9 g
  • Kardemomme, 4 g
  • Gær, 12 g
  • Æg, 1 stk
  • Hvedemel, 300 g
  • Manitobamel, 220 g
  • Smør, meget blødt, 50 g
  • Vand, 30 g
  • Kefir/skyr/kærnemælk, 20 g

Tilberedning:

Rør vand, kærnemælk, sirup, sukker, salt, kardemomme og gær sammen i en skål. Tilsæt æg og bland det godt. Tilsæt halvdelen af meletog ælt det sammen.

Tilsæt smør og resten af melet. Rør dejen grundigt, men ikke for længe. Den skal ikke være blank og elastisk som til almindelgt hvedebrød.

Dæk med plastfilm og lad hæve 2 -3 timer.

Dæk en lille bradepande (f.eks. 30 * 30 cm eller 28 * 35 cm) med bagepapir.

Del dejen i 10 stykker og læg den i bradepanden med 1 cm afstand. Hvis bradepanden ikke er fuldt ud udfyldes restpladsen med bagepapir, alufolie, el. lign. så bollerne ikke flader ud.

Drys hvedeknopperne med hvedemel og læg plastfilm over. Lad hæve i mindst 1½ time.

Ovnen tændes som almindelig ovn ved 200 ºC.

Hvedeknopperne pensles med vand/surmælksblanding og bages i ca. 25 minutter.

Lad stå i 5 - 10 minutter inden bollerne tages ud af bradepanden og brækkes fra hinanden.

Opbevares køligt eller i fryser til de skal bruges.

Del hvedeknopperne i 2 før brug og rist dem på en rist i ovnen ved 225 ºC (almindelig ovn) i 5 - 7 minutter så de er gyldenbrune og sprøde.

Serveres nyristede med smør, ost eller marmelade.

Kilde: Frit efter Berlingske.