Ingredienser til 10:

Lasagneplader

  • Durummel, 500 g
  • Æg, 4 stk
  • Salt, 10 g
  • Vand, 50 g

Kødsauce

  • Oksefars, ca. 10% fedt, 1000 g
  • Tomater, gerne cocktail, i tern, 300 g
  • Løg, hakkede, 150 g
  • Hvidkøg, findelt, 5 fed
  • Olie til at svitche i
  • Balsamico eller rødvinseddike, 75 g
  • Tomatkoncentrat, 1 ds
  • Tomat, hakket, 2 ds
  • Peberfrugt, rød, 200 g
  • Bladselleri, 3 stængler
  • Bouillon, okse, 460 g
  • Rosmarin, 2 kviste
  • Timean, 4 kviste
  • Basilikum, m stængler, 10 stængler
  • Salt, 25 g
  • Peber

Bechamelsauce

  • Smør, 140 g
  • Hvedemel, 140 g
  • Sødmælk, ca 2000 g
  • Muskatnød, revet
  • Salt, 20 g
  • Peber

Lagfyld

  • Squash
  • Parmesanost, revet
  • Mozzarellaost, frisk, 3 ps

Tilberedning

Lasagneplader:

Ingredienserne røres sammen og dejen lægges i køleskab i mindst 1 time.

Erstat evt. noget af durummelet med almindelig mel. Måske skal der så tilsættes en smule mere vand.

Pladerne laves bedst på pastamaskine med en tykkelse ca. 2 - 3 mm og gerne efterhånden som lasagnen bygges op i fadet.

Kødsauce:

Løg og hvidløg svitches i lidt olie.

Kødet findeles og tilsættes. Svitches til det er gråt overalt.

Eddike tilsættes og koges lidt ind.

Bind en buket med krydderurterne med en snor.

Peberfrugten skæres i tern og bladselleristænglerne i tynde skiver.

Tilsæt peberfrugt, bladselleri, tomater, hakkede tomater, tomatkoncentrat og krydderurter.

Lad saucen simre i 5 minutter. Rør af og til.

Tilsæt bouillon og lad det fortsat simre i 5 minutter.

Tag krydderurtebuketten op og kasser den.

Smag til med salt og peber.

Bechamelsauce:

Smørret smeltes og røres op med hvedemel.

Mælk tilsættes lidt ad gangen under opvarmning og omrøring til det er ensartet.

Tilsæt mælk ad flere gange indtil konsistensen er passende.

Muskatnød, salt og peber tilsættes.

Opbygning:

Skær enderne af squashen og skær den ud på langs i tynde lag, f.eks. med mandolinjern eller ostehøvl.

Mozzarellaosten skæres i småstykker egnet til at sprede over lasagnen.

I et ildfast fad fyldes

  1. Et lag kødsauce
  2. Et lag squash
  3. Lasagneplader
  4. Bechamelsauce
  5. Parmesanost
  6. Kødsauce
  7. Squash
  8. Lasagneplader
  9. Bechamelsauce
  10. Parmesaanost
  11. Kødsauce
  12. Squash
  13. Lasagneplader
  14. Bechamelsauce
  15. Parmesanost
  16. Mozzarellaost

Spring evt. et lag over hvis fadet ikke er højt nok og brug 2 fade i stedet.

Bages i ovn ved 170 ºC i 30 - 40 minutter (med 16 lag - ellers sikkert 20 - 25 minutter). Bruges stegetermometer skal kernetemperaturen være 70 ºC.

Ovntemperaturen kan hæves mod slutningen hvis overfladen ikke er lysebrun.

Serveres med baguette og grøn salat.