Ingredienser til 4 personer:
- Pasta, frisk, ca 500 g (eller 300 g tørret)
- Parmaskinke el. lign, 200 g
- Fløde, 250 g
- Cherrytomater, 300 g
- Balsamico, 50 g
- Ruccola salat
- Peber
Tilberedning:
Læg parmaskinen på en bageplade med bagepapir og steg i ovnen ca. 6 minutter ved 200 ºC eller til skiverne er let sprøde, men uden de knækker.
Skær eller klip den stegte parmaskinke i mindre stykker og kom den i en pande sammen med fløden. Kog til fløden er reduceret og tyknet lidt.
Steg cherrytomaterne på en pande i lidt olie ved middel varme. Prik dem med en kødnål eller gaffel først, så skallen ikke revner. Efter et par minutter hældes olien fra og der hældes balsamico eddike på panden. Vend tomaterne rundt. Lad stege ved svag-middel varme yderligere 3-4 minutter imens du jævnligt vender tomaterne. Hold varm ved lav varme.
Kog pastaen al dente.
Find en passende skål eller fad. Bland den varme pasta med parma-fløden, balsamicotomaterne samt frisk ruccola efter smag. Krydr med friskkværnet peber. Retten skal ikke have salt, da der er rigeligt med salt fra parmaskinken. Vend det forsigtigt rundt med to grydeskeer, så tomaterne ikke går i stykker.
Server med salat og flutes.
Kilde: Frau Svensson.