Hjemmelavet pasta smager fantastisk, men hvis mel og æg ikke lige går op kan den justeres med lidt vand. Mængden kan beregnes med pastaligningen, der ser sådan ud:
Mvand = 0,42 * Mmel - 0,75 * Mæg
hvor M'erne er i vægtenheder.
En opskrift med lidt blødere dej:
Mvand = 0,45 * Mmel - 0,70 * Mæg
F. eks
Tag 250 g durummel og 2 æg der vejer 55 gram pr styk uden skal, hvilket giver følgende ligning:
Mvand = 0,42 * 250 - 0,75 * 110 = 105 - 82,5 = 22,5
Altså skal der tilsættes 22,5 g vand til mel og æg for at konsistensen bliver god.
Skal dejen udrulles i hånden (uden maskine) kan den med fordel laves med lidt mere vand/æg.
Pastaen hviler 30 minutter før udrulningen.
Peter Mouritsen har udarbejdet ligningen og foræret den til mig i 70-års fødselsdagsgave.