Ingredienser til 6 personer (100 - 120 stk):
- Pasta
- Æg, 3 stk
- Hvedemel, type 00, 300 g
- Fyld
- Svinekam, 150 g
- Parmaskinke, hakket, 50 g
- Mortadella di Bologna, hakket, 50 g
- Parmesanost, revet, 50 g
- Æg, 1 stk
- Smør, 15 g
- Muskatnød efter smag
- Salt efter smag
- Peber efter smag
- Suppe
- Kylling, 2 kg, evt. uden brystfiletter
- Oksekød, marmoreret med ben, 500 g
- Gulerod, 1 stk
- Bladselleri, 1 stilk
- Persille
- Løg, 1 stk
- Tomat, moden, 1 stor
- Laurbærblad, 1 stk
- Parmesanost, revet
Tilberedning:
- Fyld
- Skær svinekam i tern, ca 1 - 1½ cm. Varm smør på en pande og sauter til det er svag gyldent.
- Put kødet med safter i foodprocessor eller blender med æg, mortadella, parmaskinke og muskatnød. Findel farsen, dog ikke til purering.
- Hæld farsen i en røreskål og rør det sammen med parmesanost til dejen er ensartet.
- Smag til med salt og peber
- Suppe
- Rens kylling og oksekød under rindende koldt vand for at fjerne blodrester (hjælper til en klarere suppe)
- Put kylling og oksekød i en suppegryde og dæk med vand. Bring det i kog og skum suppen jævnligt så længe der dannes skum.
- Lad simre i 2 timer
- Tilbered grøntsagerne og fyld dem i suppen.
- Lad det koge yderligere en time.
- Si suppen fra kylling, oksekød og grøntsager (kan bruges til andre formål)
- Suppen sis gennem et osteklæde eller køkkenrullepapir - suppen skal være meget klar til denne opskrift
- Køl suppen hurtigt ned, f.eks. ved at sætte gryden i isvand under omrøring. Køl yderligere i køleskab.
- Når der er dannet fedt på overfladen fjernes det med en hulske eller lignende.
- Tortellini
- Lav pastadejen
- Rul dejen i baner på pastamaskinen til en tykkelse på 0,6 - 1,0 mm. Lav kun én bane ad gangen så de ikke tørrer ud.
- Skær banen i 4 - 5 cm kvadrater
- Sæt en lille klump (ca. ½ tsk) på hver kvadrat
- Fold kvadraterne i trekanter uden luft i tortellinierne og pres kanterne godt for at lukke dem - er dejen for tør må kanten fugtes før lukning.
- Buk "90º spidsen" til den ene side, luk "45º spidserne" til den anden side omkring pegefingeren og pres overlappet godt sammen med tommelfingeren så tortellinien danner en ring.
- Tortellinierne kan gemmes overdækket natten over i et køligt rum.
- Kogning
- Tilsæt lidt salt til suppen og bring suppen i kog
- Tilsæt én tortollini og kog den i 3 minutter
- Smag på tortellinien med lidt suppe. De skal have omtrentlig samme saltindhold. Tilsæt mere salt til suppen hvis nødvendigt (tortollinierne kan ikke saltes på dette tidspunkt)
- Gentag ovenstående til saltniveauet er ensartet.
- Bring suppen i kog og tilsæt alle tottollinierne.
- Kog i ca. 3 minutter - lidt længere hvis tortollinierne er tørrede efter opbevaring
- Servering
- Server tottollinierne i skåle så suppen netop dækker tortollinierne
- Drys med parmesanost
- Server brød til
- Server en tør og fyldig italensk hvidvin, let rødvin eller rød Lambrusco til retten
Kilde: Frit efter Stefan Gourmet.