Torsdag, 17. januar 2013 19:30

Ingredienser

  • 225 g salt
  • 100 g sukker
  • 1 spsk appelsinskal, revet
  • 1 spsk grapefrugtskal, revet
  • 1 tsk limefrugtskal, revet
  • 1 tsk citronskal, revet
  • 1 - 1,5 kg laksefilet

Tilberedning

Rør salt og sukker sammen i en lille skål.

Rør citrusskallerne sammen i en anden skål.

Læg et lag alufolie der er rigeligt stor til laksen på et underlag, f.eks. en bageplade. Fordel 1/3 af salt/sukkerblandingen på folien og læg laksen derpå med skindsiden nedad.

Fordel citrusskallerne ligeligt over laksen. Fordel den resterende salt/sukkerblanding ovenpå.

Fold kanterne af alufolien op så udtrængende væske ikke siver ud. Læg et nyt lag folie ovenpå og pres kanten sammen med enderlagets så fisken er pakket tæt ind.

Læg noget fladt ovenpå fisken og noget tungt ovenpå så fisken kommer under pres.

Lad fisken hvile i 24 timer.

Pak fisken ud og kasser folie og salt/sukkerblandingen. Rens fisken for salt/sukkerblandingen under den kolde hane og dup tør med køkkenrulle.

Fjern skindet med en skarp fleksibel kniv i ca. 30° vinkel langs underlaget (hold fast i et hjørne af skindet).

Pak fisken ind i køkkenrullepapir og opbevar under køl i 8 - 24 timer.

Pak ind i pergament- eller bagepapir for opbevaring i op till 2 uger.