Ingredienser:
- 2-3 blade husblas
- 1 spsk. vand
- 2,4 dl. glukose sirup
- Evt. farve og smag
Tilberedning:
Opblød husblas i henhold til instruktioner på pakken.
Kom vandet i en gryde og tilsæt husblassen. Opvarm herefter ved svag varme indtil husblassen er opløst helt. Blandingen må ikke komme i kog.
Når husblassen er opløst tilsættes glukose siruppen. Rør godt indtil det hele er en ensartet masse og tag derefter gryden af blusset og lad afkøle til stuetemperatur før brug.
Farve og smag kan tilsættes når som helst, men det er nemmest at ramme det ønskede resultat når massen er afkølet og har nået sin endelige konsistens.
Pyntegele kan holde sig et par måneder i køleskab, hvis det er pakket i lufttæt beholder.