Ingridienser:
Dej
- 500 gr mel
- 300 gr margarine (eller smør)
- 2 spsk. (28 g) sukker
- 2 æg
- 50 gr. gær
- 1,5 dl mælk
Fyld
- 150 gr. margarine
- 3 - 4 spsk. (42 - 56 g) sukker
- 1 tsk. kardemomme
- 6 makroner (ca 35 g)
- 100 gr. rosiner
Pynt
- Tesukker
- Mandelsplitter
Smelt margarinen og tilsæt mælk. Rør gæren ud i det håndvarme mælk og bland de øvrige engridienser i og ælt det hele sammen.
Rulles ud med det samme til 2 stænger (kan naturligvis også rulles ud til én lang stang for at forme en kringle). Fyldet lægges på.
Fyldet laves ved at smelte margarinen, hvorefter de øvrige ingridienser tilsættes.
Hæver ca. 30 minutter, pensles med æg og strøes med tesukker og mandler.
Bages 20 - 25 minutter ved ca. 200 ºC.
Denne kage var i mange år min mors favoritkage til eftermiddagskaffen om søndagen når vi kom på besøg. Favorit var den nok især fordi alle fortalte hende, at det var den bedste kage de kunne få.
Billedet herunder er Valborgs (Ingas søster) gengivelse af opskriften - og hende der har fået den til at overleve.