25. juni 2009
Hjejlen

Nej - det er ikke den røg og dampsprudlende færge fra Silkeborg, men den fugl den er opkaldt efter. Den er almindelig i højfjeldet heromkring og er almindelig ynglefugl.

Og så en win-win historie:

Hjejlen forsøger at trække besøgende væk fra sit territorie ved at stille sig meget synlig, og gerne med siden til, en 20 - 25 meter væk og pibe højlydt. Det får jagtinstinktet op i Sally og hun styrter mod den. Når Sally er 5 - 8 meter væk flyver hjejlen til en ny sten 20 - 25 meter væk. Og så videre, og så videre ...

Når Sally så er omkring en ½ km væk flyver Hjejlen tilbage til reden/kyllingerne stolt over at den fik hunden væk.

Sally kommer også stolt tilbage og fortæller at den nok fik jaget den fugl grundigt væk.

Det er sværere med menneskene for de bider ikke rigtig på hjejlens trick selv om den ihærdigt forsøger.

[Jeg har i lang tid ikke kunnet forstå hvad det er for en fugl vi mødte på fjeldturene, men så fik jeg i dag taget mig sammen til at tage et billede af fuglen og vel hjemme var det så nemt at bestemme den da den samtidig opfører sig som en vibe.]