31. oktober 2018
Guld, men ingen grønne skove

Vi besøgte guldmineområdet ved Rodalquilar. Her ligger ruinerne af en guldgraverby. Der er dels de forladte produktionsfaciliteter og dels ruinerne af beboelserne.

Guldet blev gravet mellem 1880-erne og 1990-erne. Mellem 1957 og 1966 blev der udvundet 5.000 kg guld. Produktionen blev nedlagt i 1966 og forsøgt genoptaget i 1990-erne uden held. Flere personer og virksomheder var aktive.

Billedet viser et særpræget naturfænomen i områder (der er mange af dem) hvor vandstrømme eroderer bevoksningen væk - på trods af at området er tørkeramt og halvørken.