Vi gik fra mobilmasten ved hyttebyen og til toppen af Näsfjellet og derfra videre tværmarks til Lilldalsstugan og tilbage til mobilmasten.
Turen har vi gået masser af gange og vi synes stadig om den. Man starter stort set ved skovgrænsen, der er masser af fugle, sten farvet gult af lav og alle polarplanterne.
Näsfjellet var meget præget af den tørre sommer og så meget afsvedet ud. Alle de små vandløb der plejer af løbe ved foden af Näsfjettet var tørret ud.
Vi lod Hugo gå frit et stykke tid (selv om det er forbudt), men det kunne han ikke admistrere. Især hjejlerne lokkede ham hele tiden få afveje ved at stille sig i positur foran ham (for at lokke ham væk fra rede / unger) for så at flyve 20 meter væk når han løb efter dem - og så videre og videre. Efter 5 minutter var Hugo ved at omkomme af overanstrengelse, så derefter var det igen i snor.