21. juli 2018
Rallernes kapel

Rallerne er jernbanearbejdere - i Danmark hedder de vist banebisser.

Da malmbanen fra Kiruna til Narvik blev anlagt omkring år 1900 var ca 2500 rallere i gang.

På svenskersiden var der base i Tornehamn hvor der var en barakker, sygestue, kirke, kapel og kirkegård.

Der var dog ingen skole til børnene. Det der kom tættest på var præstens undervisning før konfirmationen. Ellers skulle drengene arbejde med fædrene og pigerne hjælpe moderen.

Nogle kom alene, andre havde familien med.

Rallerne arbejdede under miserable forhold og arbejdet blev betragtet som alternativ til at emigrere til USA.

Billedet viser kapellet, der ligger ved siden af kirken. Det er tilsyneladende lavet af jernbanesveller.