15. juli 2018
Hoting nord for Strömsund

Efter Grövelsjön går det nordover. Fra Idre mod nord og nordøst.

De første ca 100 km går det gennem skov og dårlige grusveje. Her er der masser af rensdyr og gærder til at samle dem. Længere nordpå er der af en eller anden grund langt færre rensdyr selv om der er skov, skov og atter skov.

Vi havde planlagt at overnatte i Strömsund, men der var for kedeligt. Der var optaget ved en flot campingplads ved en sø nord for byen og vi endte i Hoting ca 25 km nordligere. Også en ret kedelig plads, men med en fin sø som nabo.

Det blev til 450 km og vi var godt trætte. Men vejret var fantastisk og vi kunne sidde ude til efter kl 23.