Døden var for rallerne et vilkår man dengang i højere grad levede med end i dag.
Mange døde af tuberkulose på grund af de usle levevilkår, ulykker, barsel og mere almindelige årsager.
De døde blev begravet på Rallarkyrkogården et godt stykke fra kirken i meget uvejsomt terræn.
Der er begravet 170 på rallarkyrkogården. Den indviedes i 1899 og den var var i almindelig brug til 1950-erne og enkelte frem til 2001. Bl.a. blev den svenske jernbanedirektør begravet her i 1954.
Især mange børn døde omkring år 1900.
Mange er kun kendt ved fornavn.