Efter køkkenvognen kommer spisevognen. Der sidder mennesker og spiser og drikker. En af dem spiser frikadeller og en drikker af en kop. Vi ved ikke hvad de andre spiser, men det smager godt. Efter spisevognen kommer sovevognen. Der ligger nogle mennesker og sover. De snorker med næsen lige i vejret. De vil gerne have ro og fred, så når det larmer fra musikvognen råber de: KAN I SÅ VÆRE STILLE SÅ VI KAN SOVE!!!! Nogle steder krydser skinnerne en vej, hvor der kører biler og går mennesker. Så er der en bom, der går ned, så menneskene ikke kan gå ud på skinnerne foran toget. Der kører en bil på vejen, og der står en mand med en hund. Hunden er sort og hedder Sally. Sally er lidt bange for toget, når det larmer forbi.